Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Indsatsområder

I Distriktsskole Smørum bygger vi vores skoleudvikling og indsatsområder på de centrale områder, som er beskrevet for skolevæsenet i Egedal.

Det betyder, at vi har en fælles kommunal indsats omkring udvikling af Pædagogisk Læringscenter og Ressourcecenter på skolerne. Herunder fælles kompetenceudvikling og understøttelse af udviklingen. Vi arbejder målrettet med den lokale udvikling på begge skolens afdelinger.

Vi har gennem flere år arbejdet og kompetenceudviklet i forhold til skolernes pædagogiske læringsmiljøer og deltagelsesmuligheder for alle vores elever. I Egedal arbejder vi med en fælles analysemodel til pædagogisk analyse, vi har haft nedslag i forhold til sproget betydning for arbejdet med børn og unge i vanskeligheder og endelig har vi i Distriktsskole Smørum en fortløbende kompetenceudvikling i forhold til Low Arousal som metode.

På kommunalt plan arbejder vi ligeledes med:

  • Etablering og udvikling af mellemformer
  • Konsultativ bistand fra kompetencecentre
  • Kompetenceudvikling og lokal indsats omkring Co-teaching forløb
  • Samarbejde med Naturvidenskabernes hus
  • Skoleskak
  • Strategi for sprog og skriftsprog
  • Talentudvikling / masterclass
     

De lokale indsatser i Distriktsskole Smørum er beskrevet herunder:

Varieret skoledag

Udeskole og puljedag. Begge indsatser er skemalagt og struktureret i medarbejdernes og elevernes skemaer. Indsatserne ledelsesunderstøttes og skolens vejlederressourcer bidrager til udviklingen.

Herunder også prioritering af åben skole aktiviteter og samarbejde med Naturvidenskabernes Hus.

Udvikling af skolens læringsmiljø med deltagelsesmuligheder for alle

Tager afsæt i skolens børne- og læringssyn. Indsatsen bygger på kompetenceudvikling i Low Arousal og kompetenceudvikling for alle medarbejdere i Co-teaching.

Kreative læringsmiljøer

Begge Distriktsskole Smørums skoleafdelinger er i gang med ud-, ombygning og renovering. Medarbejderne inddrages i processen, og kvalificerer helhedsplaner for begge matrikler, der understøtter skolens værdier og strategier.

Ressourcecenter

Implementering og konsolidering af PLC/Ressourcecenter, med fokus på udvikling af vejlederkompetencer, så vi dækker bredt i forhold til både faglig-, pædagogisk- og inklusionsvejledning. Vi har fokus på arbejdet med pædagogisk analyse, og indsatser der understøtter deltagelsesmuligheder for alle. I dette arbejde indgår også udviklingen af relevante mellemformer.

Løbende kompetenceudvikling

Det pædagogiske personale vil løbende være en del af kompetenceudviklende forløb. I disse forløb kan der anvendes videoobservationer for, at medarbejderne kan reflektere over egen undervisning. Videoobservationerne optages gennem en GDPR-sikker portal og slettes efter brug. Under kompetenceudviklende forløb er det medarbejderne, der er i fokus. 
Læs evt. mere i Datatilsynets tjekliste om brug af video i folkeskolen Tjekliste_skoler.pdf (datatilsynet.dk)
Giver dette anledning til spørgsmål, er I velkomne til at rette henvendelse til Dagtilbud og skole, Egedal Kommune, på mailadressen dagtilbudskole@egekom.dk. Mærk gerne henvendelsen med GDPR spørgsmål i emnefeltet