Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

SFO Balsmoseskolen

SFO Balsmoseskolen
Afdelingsleder: Louise Maltesen

Velkommen
Skolefritidsordningen – SFO’en er en del af Balsmoseskolen og under Distriktsskole Smørum. Vi har lokalefællesskab med skolen, ligesom vi deler legeplads og udeområder.

SFO’en består af 250 børn fra indskolingen, 0. til 3. klasse, i alderen 5-10 år. Til april modtager vi miniSFO, hvilket er de kommende børnehaveklasser. Det er også i april at vi overleverer vores 3. klasser til klubben. SFO’en har en ’lille’ SFO tilknyttet den ’store’ SFO. Den er til de børn der kan have brug for et mindre og afskærmet SFO miljø og det er primært børnene fra kompetencecenter der anvender den lille SFO.

Vi tager udgangspunkt i børnenes ressourcer og har en anerkendende, respektfuld og tillidsskabende tilgang til børnene. Vi arbejder ud fra den pædagogiske low arousal tilgang til alle børnene og vi arbejder med at opbygge læringsmiljøer og fællesskaber, hvor der er deltagelsesmuligheder for alle børn.

I praksis tilrettelægger vi SFO-dagene med forskellige aktiviteter på skolen. Men vores base er i blok C, hvor der altid er en medarbejder der har vagten og børnene altid kan finde tryghed og mindre aktiviteter med en kendt voksen. 

Vi anvender klasse- og faglokaler, såsom hal, boldbane, håndværk og design, billedkunst, musik samt de store grønne områder omkring skolen.

I vores nyhedsbrev kan I se hvilke forskellige aktiviteter og værksteder der er i den kommende periode samt vigtige informationer fra SFO’en.

Derudover har vi prioriteret særlige lokaler til de børn som går på vores ældste årgang i SFOen, hvor der er særlige aktiviteter for dem når de starter i boblerne fra august – april måned. 

Vi er i en byggeproces på Balsmoseskolen fra år 2022 - 2027 og I kan derfor forvente at der kan være hensyn i forbindelse med byggeri der skal tages løbende.

Åbningstider
 

Morgen-SFO
Man-fre06:45-08:05
Eftermiddags-SFO
Man, ons og fre13:00-17:00
Tir13:45-17:00
Tor13:45-17:15
Skolefridage
Man-fre06:45-17:15


Lukkedage i SFO
Du kan her se lukkedage for SFO'erne på kommunens hjemmeside